Lidt om stress.

De mennesker jeg har haft I mit virke som stresscoach, er kommet til mig med vidt forskellige underliggende årsager til deres stress.

Symptomerne er også meget forskellige. Stress kan vise sig ved, at du lettere bliver irriteret, har svært ved at koncentrere dig, er i dårligt humør, mister appetitten, bliver nervøs, har svært ved at sove, har svært ved at huske, er trist, angst. Tankerne kører rundt hele tiden og du mister overblikket.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer.

Stress opstår når du igennem længere tid, yder mere end du egentlig kan.

Når først man når så langt som til at søge hjælp, vil man opleve, at man ikke kun får det bedre lige nu og her, men via de værktøjer og det materiale jeg bruger, bliver man så meget klogere på sig selv og sin måde at reagere på, at man vil blive i stand til at stoppe op og derved undgå stress fremadrettet. 

Du lærer bl.a.

  1. Dit stressmønster og dine symptomer at kende.
Du lærer at bruge dit stressmønster og symptomer som advarselstegn og reager på symptomerne i tide.
  2. At finde ud af hvad der stresser dig, og hvad der giver dig glæde. 
Er det familien, arbejdet, økonomien eller fx dine krav og forventninger til dig selv. Overvej, om det er noget du bør, kan og vil ændre på.
  3. At sige nej – bede om hjælp – sige pyt. Vær åben om de problemer/begrænsninger du har.
  4. At finde balance mellem arbejde, familie og fritidsliv.
Værn om og marker grænsen mellem dit arbejds- og privatliv.
  5. At prioritere, at sige til og fra, at droppe perfektionismen, at være realistisk. Afstem dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til din aktuelle situation på arbejdet og i familien. Regn med og sæt tid af til uforudsete hændelser. Accepter at du ikke kan kontrollere alt, og du kan ikke gøre alle tilfredse.

Stress er i bund og grund individuelt og helt naturligt. En urgammel biologisk mekanisme, der aktiverer kroppen, så vi er klar til at handle, når vi udsættes for eller oplever pressede situationer. 

Når vi føler os pressede og skal klare en ekstraordinær situation, udskiller hjernen stresshormoner herunder adrenalin, endofiner og kortisol som påvirker blodomløbet, blodsammensætningen, musklerne, fordøjelsen, immunforsvaret og den måde hjernen virker på.

Stresshormonerne hjælper os, når vi fx skal nå en deadline, skal til jobsamtale eller eksamen, skal yde en ekstraordinær præstation, har meget travlt, er i fare eller på anden måde føler os pressede. Dette kaldes for akut stress. Når situationen er overstået, vil hormonbalancen normaliseres og krop og hjerne falder igen til ro.

Alle mennesker oplever stress en gang i mellem, ligesom alle kan blive ramt af alvorlig stress, hvis omstændighederne er til det. 

Problemet opstår når vi gennem en længere periode udsættes for en fysisk eller psykisk belastning og ikke får restitueret. Værre bliver det, hvis vi samtidig føler, at vi ikke er i kontrol eller ikke evner at håndtere belastningen. Dette medfører en øget produktion af stresshormoner, og kroppen kommer ud af balance. 

Sidst men ikke mindst, så prøv at spørg dig selv om følgende: 

Er de leveregler du har støttende eller stresser de dig? 

Vi har alle leveregler, som er generelle retningslinjer for, hvordan vi synes, vi skal opføre os.

Vores leveregler kan være medvirkende til, at vi går ned med stress, fordi de er styrende for vores adfærd. Hvis du vil undgå stress, er det ekstrem vigtigt, at du er bevidst om, hvilke leveregler du lever efter, og om de er støtter dig eller, om de er med til at presse dig og på sigt kan give dig stress.

Eksempler på leveregler:

  • Jeg skal gøre alt perfekt.
  • Hvis jeg ikke siger ja til mine kollegaer eller venner, kan de ikke lide mig.
  • Jeg skal bare tage mig sammen.
  • Jeg skal være effektiv og nå mange ting og ikke spilde tiden.
  • Jeg har ansvaret for at det bliver hyggeligt.

Ovenstående leveregler er med til at belaste vores sind og nervesystem, fordi de er urealistiske at honorere, ufleksible eller meget krævende.

Vores leveregler er tillærte strategier og mønstre, og de kan derfor med fordel udfordres, genovervejes og omdefineres. Vi kan bevidst ændre vores leveregler, så de bliver mere støttende og fleksible, og vi kan derved opnå en større frihed og et bedre liv. 

Et stresscoachingforløb hos mig består som regel af 7 samtaler over ca. 3 måneder afhængig af dit stressniveau. Forløbet er hjælp-til-selvhjælp, hvor du gradvist hjælpes af med din stress samtidig med, at du arbejder med din personlige udvikling og lærer at håndtere din hverdag, så stressen ikke vender tilbage. Undervejs i forløbet vil du lære flere forskellige stress- og trivselsværktøjer, som du på en naturlig måde vil integrere i din hverdag for at holde sig stressfri. 

Alle dem jeg har haft I behandling, er kommet godt igennem og fra en sygemelding er de kommet tilbage til deres hverdag igen.

Det gode ved stress er, at man kan komme den til livs uden medicin.

Udfordringen er at få taget skridtet, og bede om hjælp. 

Kærlig hilsen Jette