Pårørende til en stressramt.

Det er generelt meget svært at sætte sig ind i, hvordan der er at være ramt af stress, hvis man ikke selv har prøvet det. Som pårørende bliver man derfor nødt til at tage over og i en periode stå for flere ting på hjemmefronten, hvilket kan være anstrengende. Det er dog sådan, at man som stressramt ikke kan klare det samme som man plejer at kunne. Det gælder på alle områder.

Det kan være svært at sige hvor lang tid, der går, før en stressramt får det godt, og begynder at fungere, som han eller hun plejer. Langt de fleste kommer sig, og vil kunne klare at arbejde på samme niveau som før, men du må indstille dig på, at det kan tage tid.

Vær indstillet på at jeres liv derfor ikke vil være som det plejer i en periode. Aktiviteten vil være nedsat fra den stressramtes side, og det er nødvendigt, at man som pårørende er mere overbærende og tålmodig.

Den stressramte vil i et stresscoachingforløb få en masse viden og værktøjer, som pågældende vil bruge og derfor også agere og gøre nogle ting, som pågældende normalvis ikke gør.

Den stressramte bruger mange kræfter på overhovedet at ”fungere”, oveni skal pågældende nu øve sig på at gøre noget anderledes, lave små opgaver og ændringer i dagligdagen.

Som pårørende kan og skal man ikke forvente, at blive inddraget i alle de små tiltag og ændringer som den stressramte laver, det vil ikke være muligt for den stressramte, ikke lige nu. Men man skal som pårørende have tålmodighed, være observerende og lyttende. Det er den hjælp man kan yde i nuet.

Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Noget af det der som pårørende kan være svært at håndtere er, hvis personligheden forandrer sig. Hvis man f.eks. går fra at være meget rummelig til at have en meget kort lunte, eller lige pludselig bliver meget tyndhudet og følsom og får nem til tårer. Så vær som pårørende overbærende, vær rummelig og mind dig selv om, at reaktionerne skyldes stressen, og at det vil aftage, når den stressramte får det bedre. Det er ikke noget personligt og har ikke noget med dig at gøre.

Med hensyn til søvn, er der mange forskellige måder, hvorpå en stresset person bliver ramt. Mange vil være mere trætte og have mere brug for søvn end normalt, ligesom han eller hun typisk også har problemer med at huske, og at kunne koncentrere sig. Andre vil have svært ved at falde i søvn og sove en hel nat uden at vågen. Det er meget hårdt at være i, men absolut også svært at være vidne til, uden at kunne hjælpe.

Den stressramte har brug for at blive taget alvorligt og lyttet til. Ikke at få medlidenhed, men at blive behandlet med respekt. Man kan tilbyde sig som samtalepartner, og det i sig selv kan være en stor hjælp. Ofte bliver den stressramte selv klogere på situationen ved at tale, så du behøver ikke have en række svar eller løsninger klar – det at lytte kan være en stor hjælp. Undgå helst at bede den stressramte om at tage sig sammen, det har han eller hun jo gjort igennem lang tid.

Kravene til den stressramte både arbejdsmæssigt og privat skal fjernes i en periode, så stressramte kan få det bedre. Mange der er stressramt og sygemeldt, synes, de “bør” ordne praktiske ting på hjemmefronten, nu de har mere tid, men hvis de gør det, og ikke slapper af og restituerer, vil det blot forlænge sygeperioden og fastholde problemet.

Det den stressramte skal have fokus på, er at passe godt på sig selv. Her må du som pårørende gerne minde den stressede om, at det er det der er vigtigst lige nu. Den stressede skal prioritere sig selv højest og genfinde balancen. Der er kun en vej til det. Prioriterer dig selv højest.

For en periode, så lav noget nemt mad, få hjælp til rengøring, få nogle legeaftaler til børnene. Kort sagt aflast dig/jer selv, uden at bebrejde og uden dårlig samvittighed. Det er så godt givet ud, i sidste ende.

Som stressramt bliver man også mindre social, man orker ikke mange mennesker – det gælder også i forhold til ens familie og venner. Større forsamlinger virker totalt uoverskuelige og deltager man, kan det betyde, at man bliver så drænet for energi, at det tager flere dage at kommer sig over det. For at undgå frustration blandt familie og venner vil det være en god idé at melde ud – hvorfor den stressramte eller man som par/familie trækker sig i en periode. Det er ikke sikkert, at de helt forstår det, men det er vigtigt ikke at deltage i sociale arrangementer for at leve op til andres forventninger, netop fordi det vil påvirke den stressramte negativt. Som pårørende, så bak op om din partner.

Hav så få ting som muligt der skal ske, når I har fri sammen. Gåture i naturen (det får stresshormonerne ud af kroppen) og bare det at være hjemme og lytte til afslappende musik (det får hjernen til at slappe af) er gode aktiviteter, der kan oplade og virke helende.

Selvom den stressramte starter i arbejde efter en sygemelding, betyder det ikke nødvendigvis, at personen er frisk og tilbage på samme niveau af overskud som før. I perioden efter tilbagevenden til arbejdet, vil personen være præget at træthed, og stresssymptomerne kan øges en smule, så hold forventningerne nede til hvad han eller hun kan klare på hjemmefronten. Man glemmer let at tage hensyn, fordi man jo ikke kan se på personen, at han eller hun fortsat har brug for støtte.

Set fra familiens side kan det være meget svært at være pårørende til en stresset person. Som pårørende bliver man ofte nedprioriteret samtidig med, at den stressramte ikke altid kan være behagelig at være sammen med.

Den stressramte er “ikke sig selv”. Det er altså ikke kun den stressramte der er negativt påvirket og berørt af situationen. Det kan godt være rigtig svært som pårørende at se den person, de holder af, forandre sig og ikke kunne de samme ting, som han eller hun plejer.

Som pårørende er man en vigtig resurse, og det du gør, har stor betydning, og kan være en stor hjælp og være med til at fremskynde helingsprocessen, ligesom du kan bremse eller forsinke den. Derfor er støtte, opmuntring, overbærenhed og aflastning af den stressramte afgørende i denne proces.

HUSK: Det er også vigtigt, at du tænker på dig selv, så du ikke bliver overbelastet. Vær opmærksom på at gøre ting du holder af, og som giver dig energi og glæde. Det kan være alene eller sammen med andre. Som pårørende kan man godt komme til at føle sig alene og sårbar. Tankerne kan kredse om “jeg vil jo bare hjælpe”. Så pas også godt på dig.

De bedste tanker

Jette Randrup